Tandlægeskræk er en betegnelse, der ofte bruges om patienter, der er bange eller nervøse for at gå til tandlægen.
Det kan være en angst, der er forbundet med selve behandlingen, instrumenterne eller tanken om, at behandlingen gør ondt, men det er meget individuelt, hvad der forårsager denne angst. Ofte skyldes det dog en dårlig oplevelse hos tandlægen fra tidligere.
Sådan kan vi hjælpe dig
Som tandlæge med speciale i tandlægeskræk ved vi, at det er meget individuelt fra patient til patient, hvad der er årsagen til skrækken. Derfor kan det være en god idé at snakke med os om, hvad det er, der lige netop udløser den.
Vi ved, at det for nogle kan være en stor hjælp løbende under behandlingen at blive orienteret om, hvad der sker, og hvad der kommer til at ske, mens vi ved, at andre patienter med tandlægeskræk foretrækker ikke at vide for meget.
Det anslås at ca. 40 % af alle danskere i større eller mindre grad lider af tandlægeskræk, så du er langt fra alene, og det er noget, vi ofte oplever.
Få en smertefri behandling
Derudover er det vigtigt for os at informere dig om, at en tandbehandling hos os altid er smertefri, uanset om der er tale om en tandblegning, behandling af paradentose eller en helt tredje type behandling.
Vi udfører enhver behandling i et roligt tempo, og vi sørger for, at der er en behagelig atmosfære, som sikrer dig en god oplevelse, hvilket er kernen i behandling af tandlægeskræk. Jo flere gode oplevelser hos tandlægen, desto bedre.